12.06-16.06 / 2024
Filmskolens filmfestival
Rikke Nørgaard er filminstruktør og beskæftiger sig primært med humoristiske, eksperimenterende og rørende fortællinger om alternative fællesskaber, samfundskritik og klassespørgsmål.
Hun er især interesseret i at lave fortællinger langt væk fra København og er lige nu særligt fascineret af at skabe “provins-historier”, som ikke er et “københavnerblik” på provinsen.
Hun er selv vokset op i øst- og nordjylland og har tidligere lavet lokaljournalistik på Herning Folkeblad og børne-tv til DR Ultra. Hun er også uddannet journalist fra DMJX Aarhus.
Hendes kortfilm This Could Change History om det første EM i Tetris vandt CPH:DOX Talentpris, hendes afgangsfilm fra DMJX var nomineret til bedste doku til Ekko Shortlist-prisen og hendes dokumentar “Hvor Vi står” (Eventually) har været vist på CPH:DOX, True/False, Static Vision og i Hot Docs Cinema.