Pauline Merrildgaard

Jeg er filminstruktør!

Jeg er nysgerrig på alle livets flavours og forsøger at skabe rum til dem i mine film.

Mine længsler er min drivkraft, mine genveje. Eller; en kvinde fortalte mig engang, at længsler er guddommelige portaler. Et kald fra sjælen. Det kunne jeg godt lide. Og lader mig gerne drive af det, der kommer herfra. Længsler, som knudepunkter, der vil udfoldes, fortælles.

Mine ingredienser er tit; kvinder, det rå, det utæmmede, det sårbare. Det autentiske menneske, vores natur. Vil bringe grundmennesket tilbage. Det handler min afgangsfilm ‘Vildkvinde’ om.

Jeg kigger efter det, der er inde i mennesket, og forsøger at invitere ind i et felt, der åbner for størrelser, som logikken ikke kan forklare. Men som er kræfter, stemninger, livet i sin storhed. Magien i det sanselige og nære, og magien i altings forbundethed. Her har jeg min forankring.

Jeg kan lide at forestille mig, at jeg er sanger i et band. Er ikke musiker og elsker billeder, men tænker, at det på en måde er det samme, i forskellig form. At føde noget i en organisme er magisk for mig.

Jeg er som filminstruktør vejviser, og jeg fortæller mig selv, at en film har sin egen ånd og vilje. At det er min opgave at turde stille mig åben, tune ind, guide på vej.
Elsker langsomhed og at film insisterer på at tage tid - at lave, at se - i en hurtig verden. Brænder for en sårbar verden. Mit sprog og udtryk er i evig proces, jeg vil overraskes. Intuitionen er min ven.

Drømmer med mine film om, at frisætte alt det, der holder os tilbage fra at leve et frit liv. At mennesker vil føle sig set og spejlet. I sidste ende skræller jeg lag af med intentionen om, at vi må mærke og genopdage livets kraft. Og jeg glæder mig meget til at Vildkvinde og jeg møder livet uden for filmskolen.
Film er en kærlighedsudveksling og jeg er ægte beæret i mit hjerte over at kunne dele mit blik med verden.