Maria Winther Christensen

Da jeg skulle til optagelsesprøverne på skolen, havde jeg en note på min telefon, som jeg læste hver morgen, imens jeg var ved at kaste op af nervøsitet.

“Vær dig selv. Fuldstændig. Træk vejret ned i maven. You can do it <3”

Hver gang at jeg nærmede mig skolen, havde jeg tidsestimeret “Mig og Molly” af Kim Larsen til at kunne spille fra at jeg steg af bussen til at jeg ramte hoveddøren. Det var den eneste sang, der kunne give mig ro, minde mig om fyn og få mine fødder plantet på jorden.