Freja Borrowman

Jeg spurgte engang en instruktør, hvad han synes min største styrke som klipper er. Svaret kom uden tøven: min emotionelle intelligens. Det svar rørte noget i mig og føltes med det samme sandt, selvom jeg aldrig selv havde tænkt tanken.

Gennem hele mit liv har jeg været sensitiv i forhold til stemninger i rum, og jeg har altid været god til at aflæse mennesker omkring mig. Det er denne sensitivitet, jeg bruger til at fornemme de fineste nuancer af følelser, når jeg klipper, og jeg former disse med både omhu og nænsomhed.

Det er gennem den følelsesmæssige forbindelse mellem karaktererne og publikum, at vi skaber film, der bevæger og forvandler. Jeg tror på, at kulturen er afgørende for, hvordan vi formes som mennesker, og derfor ser jeg det som et kæmpe privilegie at være med til at fortælle de historier, der rammer os og rører os. Det er en gave at kunne bruge min kreativitet til at skabe en bedre forståelse mellem mennesker, udfordre perspektiver, give folk noget at spejle sig i og skabe bevidsthed omkring de vigtige spørgsmål i tilværelsen.

Det er med bankende hjerte, at jeg nu forlader Filmskolen efter fire hårde, men utroligt givende år. Jeg er taknemmelig for den værdifulde læring og den personlige udvikling, min tid på skolen har givet mig, og jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel.