Emil Aagaard

En dokumentarisk nerve er gennemgående for mit fotografiske arbejde. Jeg finder mig tilrette i virkelighedsnære universer, som giver beskueren lov til at træde ind i fortællinger med plads til at dvæle og sanse. Med stor interesse for sociale tematikker har jeg ofte særligt fokus på karaktererne i centrum af fortællingen - såvel som i centrum af billedrammen.

Jeg er særligt optaget af nakker som vejen ind til sindet. Dette kan man eksempelvis se i min fiktions afgangsfilm Nationen, hvor et brødrepar følges med et håndholdt kamera gennem et biltræf i natten. Forkærligheden for natten og mørket er desuden et tilbagevendende visuelt tema for mig. Det handler i høj grad om, at lyset får den væsentligste rolle og den rette opmærksomhed. Denne interesse er særligt udfoldet i min kortfilm Dark Banner fra 2022, som handler om det altomsluttende polarmørke og dvæler ved de kunstige lyskilder, der bryder natten og mørket.

Rummene, hvor fortællingen udspilles, er for mig en væsentlig del af filmens skildring. Derfor er det tætte samarbejde med production designeren særligt vigtigt. I min dokumentar afgangsfilm Vokseværk danner institutionen rammen omkring en børneflok, og omgivelserne bliver i høj grad en bærende del af filmens udtryk og fortælling.

I det fotografiske arbejde tilstræber jeg ofte stor konsekvens i billedernes udtryk uanset om der arbejdes i statiske tableauer eller levende håndholdt kamera. I Sporehuset visualiserer et hvileløst kamera en svampespores vej rundt i et gråt betonunivers. Sporehuset er desuden også et eksempel på min store kærlighed til det analoge medie, organiske materialer samt en særlig optagethed af svamperiget.

Vejen hertil - kort fortalt:

Gennem stillfotografi og senere som lystekniker på Østre Gasværk og Det Nye Teater begyndte min interesse for det visuelle medie. Jeg læste til TV-Tilrettelægger på DMJX, og arbejdede efterfølgende på en lang række TV-dokumentarer. Derefter studerede jeg som filmfotograf på den elevdrevne filmuddannelse 18Frames. Under min uddannelse er jeg løbende udkommet med en række kortfilm. Jeg blev i 2021 nomineret for bedste fotografering ved Ekko Awards for filmen Babylebbe af Tone Ottilie, som også var i konkurrence på Berlinalen.