Generation

12.06-16.06 / 2024

Filmskolens filmfestival

Carl Gustav Nordentoft

Når jeg går til en film, er jeg altid på udkig efter noget unikt, noget der udfordrer og udforsker nye territorier.

Jeg har spillet trommer siden jeg var lille, og mit forhold til film begyndte med at jeg skrev musik til amatør-dokumentarfilm. Det udviklede sig hurtigt til at jeg også havde klippet adskillige af dem. Jeg opdagede at samspillet mellem filmkunsten, musikken, og rigtige menneskers fortællinger virkelig dragede mig. Det betyder også at jeg stadig altid leder efter og fremavler musikalitet og autenticitet i de film jeg klipper.

På filmskolen har jeg haft rig mulighed for at undersøge grænserne mellem fiktion og dokumentarfilm, og alle de mange forskellige former for sammensmeltninger og hybrider man kan forestille sig. Jeg har lært at det er filmene, der tør gå på ukendt territorium, som virkelig driver mig. Jeg elsker at være en del af projekter, der udfordrer, hvad det vil sige at være en film. Film, der tør bryde med normer og konventioner og udforske nye narrativer og visuelle stilarter. Jeg finder inspiration i den kreativitet og dristighed, der ligger i at skabe noget, der ikke er set før.

Jeg er overbevist om, at når vi udforsker nye territorier, kan vi skabe film, der gør en forskel og efterlader et varigt indtryk på publikum.

Jeg har klippet afgangsfilmene FRI og Den Udvalgte.