Generation

18.06-21.06 / 2026

Filmskolens filmfestival

Two Mountains Weighing Down My Chest

Længde
85 min.
Land
Tyskland / Holland
Original titel
Two Mountains Weighing Down My Chest
År
2026
Instruktør
Viv Li
Producer
Daniela Dieterich, Erik Winker, Martin Roelly, Ümit Uludag Manuskriptforfatter: Viv Li
Manuskriptforfatter
Viv Li
Fotograf
Viv Li, Janis Mazuch
Klipper
Christoph Bargfrede
Medvirkende
Viv Li + familie og venner
Sprog
Kinesisk, engelsk
Undertekster
Engelske

En quirky, humoristisk og dybt personlig hybridfortælling om den evige søgen på sig selv og det at være fanget mellem to lande, to kulturer og to sæt forventninger – spækket med eklektiske møder i både Berlins flydende alternativscene og Beijings mere fastlåste.

Efter coronaepidemien strander den kinesiske wannabekunster Viv i Berlin. Pludselig finder hun – outsideren – sig selv midt i den tyske hovedstads livlige og alternative kulturscene, hvor køn, kroppe og tanker er lige så flydende som vandet i Yangtze-floden. Og for en person, der er opdraget til altid at følge normen, virker alt, der er det mindste alternativt, ekstraordinært spændende og tiltrækkende. Men hvad der føles spændende for Viv, virker temmelig bekymrende for familien i Beijing – for hvorfor skal hun egentlig altid være sådan en særling? Forventninger fra både Beijing og Berlin tvinger Viv til konstant at forsøge at tilpasse sig de skiftende opfattelser af hende, verden og naturligvis hjemlandet Kina. Og pludselig føler hun sig mere fortabt end nogensinde.

'Two Mountains Weighing Down My Chest' er en finurlig, quirky og tankevækkende hybridberetning om at bevæge sig mellem nye, horisontudvidende omgivelser og de traditionelle forventninger fra det og dem, man kommer fra. Gennem instruktørens egne eklektiske og mangfoldige møder og de nuancerede sammenstød, der kommer ud af møderne, skaber filmen et skarpt og vittigt blik på tilhørsforhold og søgen efter identitet i en globaliseret verden, hvor stadigt flere mennesker befinder sig det forvirrende og rodløse sted mellem forskellige lande og kulturer.

________________

Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).

Empire Bio18 juni 15:30–16:55Two Mountains Weighing Down My Chest

Pris: 95 Kr.

Cinemateket19 juni 19:00–20:25Two Mountains Weighing Down My Chest

Pris: 95 Kr.