18.06-21.06 / 2026
Filmskolens filmfestival

Har du nogensinde undret dig over, hvordan en maskine egentlig lærer at læse verden? Og hvem er det, der lærer den at gøre det? Nogle af dem sidder i hvert fald i det globale syd. Her sidder en masse mennesker og udfører det kedelige, manuelle fotoarbejde, det er at lære AI’s i selvkørende biler, hvordan de skal navigere korrekte på gader og veje i det globale nord. Fordi her er arbejdskraften billigere end i de lande, hvor de selvkørende biler skal, ja, køre.
Gennem forskellige vidnesbyrd og skærmoptagelser fra deres arbejde fortæller 'Their Eyes' de daglige realiteter for en gruppe mikroarbejdere fra Venezuela, Kenya og Filippinerne. Det er en tankevækkende undersøgelse af etiske problemstillinger, et blik ind i en neokolonial udnyttelse og derigennem en nødvendig påmindelse om, at den globale ubalance stadig hersker mellem nord og syd. Ligesom den påpeger den blinde vinkel i de nuværende AI-systemer.
Efter visningen forsætter vi ind i det virtuelle kaninhul. Her vil et panel bestående af blandt andre internetekspert Maia the Cyber Witch og filminstruktør og kaninhulsekspert Søren Peter Langkjær Boisen nemlig snakke om internettet på film og film på internettet og derigennem forsøge at besvare spørgsmålet: Er content creators de nye filminstruktører?
Det panel modereres af filmproducer på Den Danske Filmskole Lasse Abildgaard Jørgensen.
Læs mere om det arrangement HER
’Their Eyes' vises i en kortfilmpakke sammen med tre andre film. De tre film er: ''+10k', 'Comment ça va?' og 'Better Not Kill the Groove'.
Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).
| Den Danske Filmskole | 18 juni 15:00–17:15 | Their Eyes | Pris: 95 Kr. | Køb billet |



