19.06-22.06 / 2025
Filmskolens filmfestival
Efter afgangsblokkens tre film forbliver vi for en stund i blokkens sidste film 'Elsker det for dig'. Filmen, der udspiller sig på en gammeldags badeanstalt, er en undersøgende dokumentar om transpersoners fællesskaber i Danmark, og om vigtigheden af en intern vidensdeling, og hvordan man sammen kan møde verdens modstand med humor og integritet. Undervejs fortæller en række transpersoner om alt fra kærlighed og børneopdragelse til de udmattende processer man fortsat skal igennem for at få adgang til behandling, såsom hormoner og kirurgi. Men mest af alt fortæller de om deres liv og glæden, der kommer fra spejling i fællesskaber.
Med til at forlænge filmens univers og udvide dens tematikker er Rami og A, der begge er medvirkende i 'Elsker det for dig'. Derudover vil også projektleder hos LGBT+ Danmark Flor Ma Lysgaard være en del af samtalen. Flor er desuden projektleder på det sociale tilbud Transit, der er et gruppesamtaleforløb for transpersoner, nonbinære og kønsdiverse personer, og tilknyttet TransitionsTanker som samtaleleder.
Samtalen bliver modereret af filminstruktør på Den Danske Filmskole, Kauli Green, der har instrueret 'Elsker det for dig'.
’Elsker det for dig’ vises i en kortfilmspakke sammen med filmene ’Nothing Will Die’ og ’Under dine vinger’.
Cinemateket | 19 juni 14:30–16:25 | Film + Talk: Transpersoners livsvigtige fællesskaber | Pris: 95 Kr. | Køb billet |