Generation

19.06-22.06 / 2025

Filmskolens filmfestival

Queerpanorama

Længde
87 min.
Land
USA / Hong Kong
Original titel
Queerpanorama
År
2025
Instruktør
Jun Li
Producer
Jun Li, Yue Huang, Zenni Corbin
Manuskriptforfatter
Jun Li
Fotograf
Yuk Fai Ho
Klipper
Horse Stone
Medvirkende
Jayden Cheung, Erfan Shekarriz, Phillip Smith, Arm Anatphikorn, Sebastian Mahito Soukup, Wang Ko Yuan, Zenni Corbin
Undertekster
Engelske
Sprog
Engelsk / Persisk / Thai / Mandarin

Sveddryppende sort-hvid film, der ved første øjekast ligner en pornofilm med et plot, men som ved andet øjekast udvikler sig til en rørende, øm og sørgmodig fortælling om kærlighed, identitet og behovet for omsorg i en verden, hvor grænser er i konstant bevægelse.

En ung, navnløs mand grinder sig gennem Hongkongs gader. Han finder andre mænd på hook-up-apps og tropper så op hos den ene efter den anden for at have sex med dem. Nogle gange bliver han behandlet som et stykke kød. Andre gange bliver han behandlet med venlighed og respekt og bliver hængende hos mændene til lange samtaler, digtoplæsning og morgenmad. Men hver eneste gang han møder en ny mand, har han påtaget sig den forudgående mands identitet og persona, indtil man til sidst ikke aner, hvem den navnløse i virkeligheden. Udover altså en ensom, omvandrende skikkelse på jagt efter en rejst pik og en varm krop, og den omsorg, der nogle gange kan følge med. Det ene øjeblik smager det af masochisme, kinks og nymfomani. Det næste minder det om kærlighed og oprigtig omsorg og ømhed.

Ved første øjekast ligner ’Queerpanorama’ en pornofilm med et plot, men så træder en helt anden film frem. En rørende, sørgmodig og omsorgsfuld film om ensomhed, identitet, nationalitet og det menneskelige behov for kærlighed. Og en smuk fortælling i sort og hvid om de mange skygger, der glider usynligt gennem storbyernes travle gader, og som kun virkelig kan være sig selv ved at lade, som om de er nogle andre.

________________

Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).

Den Danske Filmskole19 juni 18:30–19:57Queerpanorama

Pris: 95 Kr.

Gloria21 juni 12:00–13:30Queerpanorama

Pris: 95 Kr.