19.06-22.06 / 2025
Filmskolens filmfestival
Olivia gemmer et af fortidens kærlighedsspøgelser under sin seng og bytter sine blomster til trøstende og beroligende skyer fulde af regn. Barbara er blevet afvist af Mauricio og undslipper virkeligheden ved at fortælle fantastiske historier. Mauricio, der fortryder, at han afviste, bliver slugt af jorden. Og Ramón, der er forelsket i Olivia, ser, hvordan en plante i hans hjem pludselig vokser og bliver til en grøn version af netop Olivia.
Lad det være sagt med det samme: ’Olivia & the Clouds’ er en eksperimenterende, legesyg og intuitiv animationsfilm fuld af surrealistiske elementer, der ikke lader sig entydigt forklare. En rørende, farverig collage, der gennem en imponerende blanding af musik, grafik, film, maleri, tegninger og animation fortæller om de fire karakterers sammenflettede relationer. En film om hukommelse og kærlighedens mange kompleksiteter – både når den er til stede, og når det eneste, der er tilbage, er minderne og skrønerne og de historier, vi gerne vil fortælle os selv fra hver vores side af nettet. Og så er den endnu et pletskud fra det spirende dominikanske filmmiljø.
Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).
Cinemateket (Himmelbio) | 19 juni 15:00–16:21 | Olivia & the Clouds | Pris: 95 Kr. | Køb billet | |
Den Danske Filmskole | 21 juni 11:00–12:21 | Olivia & the Clouds | Pris: 95 Kr. | Køb billet |