Generation

19.06-22.06 / 2025

Filmskolens filmfestival

Listen to the Voices

Længde
76 min.
Land
Fransk Guyana / Belgien / Frankrig
Original titel
Kouté vwa
År
2024
Instruktør
Maxime Jean-Baptiste
Producer
Rosa Spaliviero, Olivier Marboeuf
Manuskriptforfatter
Audrey & Maxime Jean-Baptiste
Fotograf
Arthur Lauters
Klipper
Liyo Gong
Medvirkende
Melrick Diomar, Nicole Diomar, Yannick Cébret
Undertekster
Engelske
Sprog
Fransk / Kreol

En dramatisk hændelse ligger som et slør henover karnevalistisk og sanselig hybridfilm fra Fransk Guyana, hvor en fransk dreng tilbringer sin sommerferie og overtager arven efter sin legendariske, afdøde onkel.

Den 13-årige franske dreng, Melrick, er på sommerferie hos sin bedstemor i Cayenne i Fransk Guyana. Han driver rundt med sine lokale venner, snakker om forskellene i Frankrig, hænger ud og hjælper til i bedstemorens hjem, og så begynder han at spille trommer i det lokale karnevalsorkester. Men gennem trommerne bliver han også opmærksom på, hvordan hans familie er blevet splintret af en tragisk død. For Melricks onkel og bedstemorens søn, Lucas, var også trommeslager, inden han blev stukket ned til en fest og mistede livet 11 år tidligere. Stillet overfor den sorg, der hjemsøger både familien og onklens bedste ven, der stadig drømmer om hævn, begynder Melrick at lede efter sin egen vej mod tilgivelse.

’Listen to the Voices’ er en eminent hybridfilm baseret på filmskaberens egen onkels død. Dokumentariske optagelser med den afdøde onkels virkelige familiemedlemmer bliver overtaget af sanselige blå intermezzoer og fletter sig ind i fiktionens sommervarme coming-of-age-fortælling, hvor rekonstruktioner legemliggør fortidens minder. Tilsammen fortæller de en historie om Vestens koloniale historie og ansvar ved at dykke ned i nutidens traumer og reflektere over den vold og død, som stadig plager et land, der har været plaget af kolonialisme og slaveri. En intim beretning om rødder, fortid og arv. Og lysten til at forandre den fortælling, der bliver fortalt.

________________

Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).

Den Danske Filmskole19 juni 14:30–15:47Listen to the Voices

Pris: 95 Kr.

Gloria21 juni 16:30–17:47Listen to the Voices

Pris: 95 Kr.