19.06-22.06 / 2025
Filmskolens filmfestival
Bending Backwards er et larmende indieband fra den københavnske og aarhusianske undergrundskultur. Deres sange er både glade og melankolske og drevet af minder og varme. Musikken er en flodbølge af lyd, der omfavner publikum i et ekstatisk ritual; mens lyrikken fortæller om det at børn, døden, og broderlig langdistancekærlighed. Det er noisy og naivt, men det bliver aldrig fjendtligt eller sarkastisk.
Bandets konstellation er skåret ind til benet – Frederik Vuust synger, Halfdan Stefansson spiller guitar, og Johannes Jacobsen spiller trommer – men lyden treenigheden frembringer sammen er både stor og fuldtonet.
Bending Backwards udgiver deres debutalbum i december 2025, men inden da kan du altså opleve dem på GENERATION.
Koncerten er gratis og er en del af en koncertrække, der præsenteres i samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) og er venligt støttet af Christianhavns Lokaludvalg.
Den Danske Filmskole | 21 juni 18:00–18:45 | Koncert: Bending Backwards | Pris: GRATIS |