12.06-16.06 / 2024
Filmskolens filmfestival
Kendte navne som Lady Diana og Beyoncé har begge markeret sig som ikoner inden for queer-kulturen. Det samme har fraser som “yaass” og “Queen”, der har ophav i den racialiserede queer-undergrundskultur, men som nu føles som allemandseje. Hvis queerhed er noget, vi kan tilegne et værk, hvad siger det så om queerfilmen og dens form, funktion og eksistens?
I samarbejde med MIX Copenhagen viser vi fire eminente kortfilm, der med hver deres blik kigger på, hvad det vil sige at være queer i vores tid og efterfølgende inviterer vi filmskabere Las Dyrchrone og Teys Schucany samt skuespiller May Lifschitz til en samtale om, hvordan en ny generation af filmskabere griber queerhed og queerfilmen an i en verden, der er i konstant forandring. Samtalen modereres af Andrea Coloma som er tidligere festivaldirektør og programredaktør på MIX Copenhagen.
Empire Bio | 14 juni 16:45–18:35 | Slimane + Towards the Sun, Far From The Center + Stranger + A bird called memory + TALK: Hvad gør en film queer? | Pris: 90 Kr. | Køb billet |