Generation

19.06-22.06 / 2025

Filmskolens filmfestival

Fwends

Længde
92 min.
Land
Australien
Original titel
Fwends
År
2025
Instruktør
Sophie Somerville
Producer
Sophie Somerville, Carter Looker, Sarah Hegge-Taylor
Manuskriptforfatter
Sophie Somerville, Emmanuelle Mattana, Melissa Gan
Fotograf
Carter Looker
Klipper
Sophie Somerville
Medvirkende
Emmanuelle Mattana, Melissa Gan
Undertekster
Sprog
Engelsk

Gensynsglæde bliver til skænderi og en aften fuld af MDMA, inden det hele ender, hvor det startede i legesyg og spontan slacker-komedie fra Australien om løgne, venskab, fortabelsen i voksenlivets spilleregler og vigtigheden af at kramme et træ.

Efter ikke at have set hinanden i lang tid, er Em pludselig rejst fra Sydney til Melbourne for at se og hænge ud med sin gode ven Jessie. Em er typen, der arbejder 11 timer om dagen og konstant tjekker sin telefon, mens Jessie mere er typen, der render rundt i et joggingsæt og sælger nogle planter. Efter lidt forvirring finder de ind til hinanden, og så begynder de ellers at yappe og spadsere gennem Melbournes gader for at komme hen til… ja, hvor er de egentlig på vej hen? De har ingen planer, og der er ikke engang en ordentlig dyne til Em, når de, måske, skal sove. Så de går hvileløst rundt i byen, mens de snakker om stort og småt, som om alt eksisterer på samme niveau. Undervejs falder de over en død rotte, nogle mænd, der spiller cricket midt på vejen, en person, der er klædt ud som en klovn, og en park, hvor man kan kramme et træ. Men i virkeligheden søger de mere efter sig selv, hinanden, og det venskab, der vist nok stadig ligger et sted derinde.

’Fwends’ er en legesyg, underspillet og spontan slacker-fortælling om at føle sig fortabt i verden, og om venskabets op- og nedture – tilsat en lille smule MDMA. En forfriskende påmindelse om, at film ikke behøver have store budgetter og dyre produktioner.

________________

Visningen af 'Fwends' den 20. juni i Cinemateket præsenteres i samarbejde med den australske ambassade.

Efter visningen er der en talk om at lave film på små og alternative budgetter med de danske filmskabere Søren Peter Langkjær Bojsen og Anna Sofie Hartmann. Og efter den samtale byder ambassaden på et glas vin i Cinematekets Asta Bar. Læs mere om samtalen HER.

Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister) og inkluderer både filmvisning og vin.

ENGLISH:

The screening of 'Fwends' on June 20th in Cinemateket is presented in collaboration with the Australian Embassy in Denmark. And after the screening the embassy will treat the audience with some great wine in Cinematekets Asta Bar.

Præsenteres i samarbejde med:

Cinemateket20 juni 14:30–16:05Fwends

Pris: 95 Kr.

Den Danske Filmskole21 juni 09:00–10:32Fwends

Pris: 95 Kr.