18.06-21.06 / 2026
Filmskolens filmfestival

I den britisk-nigerianske filmskaber Akinola Davies Jr.'s prisvindende debutfilm 'My Father's Shadow' genforenes to unge brødre med deres mytiske far og tilbringer et transformerende døgn i den nigerianske hovedstad Lagos. Året er 1993 og gennem de to drenges øjne rejser vi igennem en hovedstad præget af politisk urolighed og tematikker som identitet, faderskab, fantasi og minder.
Og efter filmvisningen i Empire Bio fredag den 19. juni forsætter vi i filmens tematikker i selskab med et særligt sammensat panel, der vil dykke ned i minder, identitet og tilhørsforhold, og hvordan minder er med til at skabe vores identitet. Og ikke mindst hvordan minder kan være med til at skabe broer og forbindelser til et hjem, der ikke er fysisk tilgængeligt.
I panelet sidder blandt andre filminstruktør Keiria Shishay. Og det modereres af manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole Louis Rustum Mahjoub Seeberg.
Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister) og inkluderer både filmvisning og talk.
| Empire Bio | 19 juni 17:30–19:40 | Film + Talk: Minder er broer til det utilgængelige hjem | Pris: 95 Kr. | Køb billet |