19.06-22.06 / 2025
Filmskolens filmfestival
Nina er jordemoder på et georgisk hospital. Her sørger hun for, at kvinder får hjælp, når de går i fødsel, og at deres børn kommer til verden så ubesværet som muligt. Nina tager også ud i afsidesliggende landsbyer for foden af de kaukasiske bjerge og udfører ulovlige aborter for kvinder uden rettigheder og uden adgang til dem. Men da en kvinde på hospitalet mister sit barn under fødslen, kommer Nina under mistanke. Det døde barns far ved, at Nina også udfører aborter i landsbyerne og sætter sig for at finde ud af, om Nina kunne være involveret i barnets død. Nina er som en fugl, der flyver ind i rude. Halvdelen af tiden hjælper hun kvinder med aborter og deler p-piller ud til teenagere, der bliver giftet væk for tidligt og ikke har lyst til at blive mødre endnu. I den anden halvdel kører hun søvngængeragtig rundt i den mørke, georgiske nat og finder mænd, hun kan have hurtig og kynisk sex med.
’April’ er et hjemsøgende, kompromisløst og dystert drama og en virkelighed for georgiske (og mange andre) kvinder, der har fået frataget retten over deres egne kroppe og liv i patriarkalske samfund. Fortalt gennem lange statiske scener og mareridtsagtige kompositioner bliver filmen både til et portræt af kvinders vilkår i det overvejende kristenortodokse Georgien og af en ødelagt kvinde, der ikke har plads til andre end sig selv i sit liv.
Visningen af 'April' den 19. juni i Gloria biograf præsenteres i samarbejde med den georgiske ambassade. Og efter visningen byder ambassaden på glimrende georgisk vin i Glorias foyer, der kan nydes, mens man endevender det mesterstykke, man lige har overværet.
The screening of 'April' on June 19th in Gloria is presenting in collaboration with the Embassy of Georgia in Copenhagen. And after the screening the embassy will treat the audience with some great Georgian wine in the foyer of Gloria.
Gloria | 19 juni 18:00–21:00 | Film: 'April' + georgisk vinservering | Pris: 95 Kr. | Køb billet |