Animal

Selvdestruktion, hedonisme og højt solskin lever side om side i taktil, græsk kropstragedie, der med sin dokumentariske nøjagtighed er en kritisk undersøgelse af en af masseturismens mere oversete bagsider.

Yes sir, I can boogie. Således lyder mantraet for det lyshårede energibundt Kalia. Hun er leder af en gruppe sæsonarbejdende dansere og performere, der henover en sommer under den græske sol skal underholde turister på all-inclusive hotellet Mirage. De lever som en kollektivistisk cirkustrup og står for bingo og vandaerobics i poolen om dagen og et kabaretlignende danseshow om aftenen, mens de drikker sig dybt ned under dansegulvbrædderne på øens klubber om natten. Og næste morgen starter de forfra. Konstant minder Kalia de andre dansere om, at de skal smile, men som sommeren skrider frem og de usle arbejdsvilkår slider mere og mere på hendes mærkede krop, begynder hendes eget smil at stivne. Jobbet er hårdt, og måske er det sjovt en enkelt sommer, men Kalia er der for niende år i træk. Hun er fanget som et dyr i bur, og hun driver langsomt længere ind i et eksistentielt mørke. Hendes coping-strategi er hæmningsløse udskejelser med endeløs alkohol og tilfældig sex med tilfældige mennesker. ’Animal’ er en selvdestruktiv kropstragedie fuld af solskin og en smukt filmet kritik af, hvordan turismens krav på paradis sker på bekostning af sæsonarbejdernes kroppe.