Generation

19.06-22.06 / 2025

Filmskolens filmfestival

Across the Sea

Længde
117 min.
Land
Frankrig / Marokko / Belgien
Original titel
La mer au loin
År
2024
Instruktør
Saïd Hamich Benlarbi
Producer
Sophie Penson
Manuskriptforfatter
Saïd Hamich Benlarbi
Fotograf
Tom Harari
Klipper
Lilian Corbeille
Medvirkende
Ayoub Gretaa, Anna Mouglalis, Grégoire Colin, Omar Boulakirba, Rym Foglia, Sarah Henochsberg, Ali Mehdi Moulay
Undertekster
Engelske
Sprog
Fransk, arabisk

En marokkansk mand ankommer illegalt til Marseilles sommervarme underverden, og derfra udspiller der sig henover et årti et veldoseret, intimt, melankolsk og socialrealistisk melodrama om eksil og kærlighed.

Den 27-årige marokkanske mand Nour ankommer illegalt til Marseille i 1990. Sammen med andre migrerede nordafrikanere flyder han gennem tilværelsen og begår mindre røverier for at skrabe penge nok sammen til at leve i den nye by, det nye land. De lever et marginalt, men festligt og familiært liv med alkohol og romantiske relationer på kryds og tværs. Men da de forsøger at sælge hælervarer, bliver de snuppet af panserne. Her møder Nour den uforudsigelige og karismatiske strømer, Serge, der brænder hans pas, men som senere skal blive Nours redningsmand og som viser sig at være meget mere åbensindet – og drikfældig – end Nour først havde antaget.

Henover et årti fortæller ’Across the Sea’ en intim og musikalsk historie om eksil og kærlighed og udvikler sig til et storslået, socialrealistisk melodrama – sat i et sommerbeskinnet Middelhavs-Marseille, hvor hjemve og usandsynlige trekantsdramaer drikker dus med fejringer at livet selv. En kapitelinddelt beretning om de vilkår, der eksisterer, når man er eksileret, illegal og fattig, hvor man må gifte sig med en anden, end den man elsker, for at få fingrene i de rette papirer. En coming-of-age-film om drømme, venskaber og romantiske relationer, men også om tvivl, racisme, druk og geografisk og mental afstand til dem, man burde være tættest på.

________________

Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).

Den Danske Filmskole20 juni 16:00–17:57Across the Sea

Pris: 95 Kr.

Cinemateket22 juni 17:30–19:27Across the Sea

Pris: 95 Kr.