Generation

12.06-16.06 / 2024

Filmskolens filmfestival

Åbningsfest: Dahomey + Omondo Collective

Vi skyder årets festival i gang med fest i Empire Bio, hvor Skandinaviens første sorte R&B-kollektiv, Omondo Collective, står bag dj-pulten. Vi disker op med kolde drikke fra Depanneur, og inden da viser vi Mati Diops Guldbjørn-vindende mesterværk ‘Dahomey’.

Fransk-senegalesiske Mati Diop vandt hovedprisen på den prestigefyldte filmfestival i Berlin med hybridfilmen ‘Dahomey’. Filmen følger 26 skulpturer og artefakter, der skal leveres tilbage fra Frankrig til Benin, hvorfra de blev stjålet dengang det afrikanske land var en fransk koloni. Filmen cementerer Diop som en af sin generations vigtigste og mest originale filmstemmer. Og en mere passende åbning af GENERATION findes næppe.

Vi viser først ‘Dahomey’ og fortsætter festen i Empires foyer med dj-set af Omondo Collective, der har eksisteret siden 2020 med et mål om at bringe sort, afrikansk musik i alle variationer og genrer til Danmark og Skandinavien. Musikkollektivet har spillet på flere af landets store venues og festivaler, blandt andet Vega og Roskilde Festival, og består af fire medlemmer med baggrund i alle hjørner af diasporaen, som bidrager med hver deres deres unikke fortolkning af – og tilgang til – hip-hop og R&B.

Efterfesten starter kl. 20.00 og har fri entré. Filmvisningen starter kl. 19.00 og koster 90 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).

Læs mere om 'Dahomey' HER.
Åbningsfesten præsenteres i samarbejde med Brodie Sessions og Depanneur.
Empire Bio12 juni 17:00–21:00Åbningsfest: Dahomey + Omondo Collective

Pris: 90 Kr.