Generation

18.06-21.06 / 2026

Filmskolens filmfestival

A Poet

Længde
125 min.
Land
Colombia / Tyskland / Sverige
Original titel
Un Poeta
År
2025
Instruktør
Simón Mesa Soto
Producer
Juan Sarmiento G., Manuel Ruiz Montealegre, Simón Mesa Soto
Manuskriptforfatter
Simón Mesa Soto
Fotograf
Juan Sarmiento G.
Klipper
Ricardo Saravia
Medvirkende
Ubeimar Rios, Rebeca Andrade, Guillermo Cardona, Allison Correa, Margarita Soto, Humberto Restrepo
Sprog
Spansk
Undertekster
Engelske

En af årets sjoveste film følger en falleret, drikfældig digter med rodet hår, ludende livs- og kropsholdning og hængende underlæbe, der møder en ung underklassepige med et enormt talent. En colombiansk kaosfortælling om selvværd og drømme, der løber ud i tidens sand.

Den ucharmerende og selvoptagede Oscar Restrepo er aldersmæssigt på den forkerte side af det halve århundrede. Han er en drikfældig digter, der er besat af poesi og ord. Men hans besættelse har ikke ført ham nogen glorværdighed, og nu snakker han mere om sine holdninger til god og dårlig poesi, end han selv skriver den. Han er økonomisk presset og tager nødtvunget et job som gymnasielærer. Men han kan ikke finde ud af at motivere eleverne og begynder i stedet at favorisere teenagepigen Yurlady, der er den eneste elev, der udviser lidt interesse for poesi. Og sjovt nok står skolen netop og mangler et skrivende talent til en kommende litteraturfestival. Derfor kaster Oscar sig over teenageren og forsøger at trække hende ind i en verden af afdøde poeter. Men den midaldrende mands drømme er ikke nødvendigvis de samme for en ung kvinde fra beskedne kår.

'A Poet' er en absurd film om en has-been, der pludselig får en ekstra chance og et nyt formål med det liv, der umiddelbart virkede til at være hældt ud i rendestenen. En både komisk og tragisk beretning om kunst og klasse, og konsekvenserne ved at forsøge at udleve sig selv igennem børn.

Vises i samarbejde med Latinamerikansk Filmfestival i Cinemateket.

________________

Billetter koster 95 kr. (80 kr. for unge under 30 år og pensionister).

Cinemateket18 juni 14:00–16:03A Poet

Pris: 95 Kr.

Cinemateket - Himmelbio20 juni 18:00–20:28A Poet

Pris: 95 Kr.