Generation

21-25.06 / 2023

Filmskolens talentfilm & afgangsfestival

The African Desperate

Længde
97
Land
USA
År
2022
Instruktør
Martine Syms
Producer
Vic Brooks, Rocket Caleshu, Sadie Coles, Bridget Donahue, Lana Kim, Jett Steiger & Martine Syms
Fotograf
Daisy Zhou
Manuskriptforfatter
Rocket Caleshu & Martine Syms
Klipper
Nicole Otero
Lyddesign
Stephen McLaughlin
Medvirkende
Diamond Stingily, Cammisa Buerhaus, Ruby McCollister, Brent David Freaney, Erin Leland & Rob Franklin
Undertekster
Engelsk

Udsyret og fordrukken coming of age-komedie om en ung kvindes sidste dag på sin kunstneriske uddannelse – proppet med stoffer, alkohol og absurde relationer – skabt af den amerikanske kunstner Martine Syms.

Det er sidste dag som kunststuderende for Palace Bryant. Den høje kvinde med det orangefarvede hår skal til sin afsluttende kritik, pakke hele sit liv ned og nå at tage afsked med sine venner og medstuderende indenfor de næste 24 timer. Hun er udmattet og frustreret og glæder sig til at komme tilbage til Chicago efter flere år i kunstskolens klaustrofobiske mikrokosmos. Egentlig har hun tænkt sig at udeblive fra aftenens afsluttende fest, men problemet er, at hun har lovet at være dj, og vennerne forsøger at lokke hende i fordærv.

’The African Desperate’ er et udsyret trip, der med stor humor, moderne teknologi og social bevidsthed stiller skarpt på race og sex og spidder det prætentiøse i livet som ung kunstner. Akkompagneret af et bankende soundtrack blandes alkohol og stoffer med absurde relationer, fordomme og magtrelationer og bliver til et hallucinerende kaos af en coming of age-komedie.

Studiet22 juni 14:30–16:07TalentfilmThe African Desperate

Pris: 45 Kr.