Generation

21-25.06 / 2023

Filmskolens talentfilm & afgangsfestival

Human Flowers of Flesh

Længde
106 min.
Land
Tyskland, Frankrig
År
2022
Instruktør
Helena Wittmann
Producer
Frank Scheuffele, Karsten Krause & Julia Cöllen
Fotograf
Helena Wittmann
Manuskriptforfatter
Helena Wittmann
Klipper
Helena Wittmann
Komposition og lyddesign
Nika Son
Medvirkende
Angeliki Papoulia, Ferhat Mouhali, Gustavo de Mattos Jahn, Ingo Martens, Mauro Soares, Vladimir Vulevic, Steffen Danek, Nina Villanova & Denis Lavant
Undertekster
Engelsk

Elliptisk mesterstykke, der stikker til søs og på solbeskinnet 16mm-film fortæller flydende smukt om en kvindes pludselige besættelse af fremmedlegionen, og ydermere tilbyder en ny nøgle til slutningen på en af filmhistoriens store klassikere.

Ida lever på et skib sammen med sit fem mand store mandskab. Mens de ligger til havn i Marseille, bliver hun fascineret af den franske fremmedlegion, og sammen med sin besætning, beslutter hun sig for at sejle over Middelhavet, forbi Korsika og videre til det mytiske mandefællesskabs hovedkvarter i Algeriet. ‘Human Flowers of Flesh’ er en fortryllende smuk fortælling, filmet på 16mm, hvor hvert billede er udvalgt så nænsomt, som man piller kernerne ud af et granatæble. Det er én lang sensorisk sommerdrøm, hvor man ikke kan andet end lade sig synke ned i det allestedsnærværende azurblå hav.

Fortalt elliptisk, med sparsom brug af dialog og narrativ, sejler den forbi menneskelige relationer og kolonialisme, og er en af den slags film, der skal ses med sanserne og hjertet. Og med ørerne. For filmen er også et cinematisk lydværk, hvor skibet knirker og vrider sig på en måde, så man mærker, hvordan de våde reb gnubber sig mod skibets træ. Og så tilbyder den ovenikøbet en alternativ slutning på en af filmhistoriens største klassikere.

Biografen24 juni 14:00–15:46TalentfilmHuman Flowers of Flesh

Pris: 45 Kr.