Generation

21-25.06 / 2023

Filmskolens talentfilm & afgangsfestival

Etik og kunstnerisk frihed

Film- og tv-branchen kapitaliserer på traumer som en central valuta i filmfortællinger. Det er værker, som filmskaberne i visse tilfælde kan tjene mange penge på. Filmskabere lukrerer dermed på andre menneskers oplevelser, men de bruger også deres egne historier, traumer og sårbarhed, og det er ikke omkostningsfrit for hverken medvirkende eller filmskabere.

Hvordan skal film- og tv-branchen forholde sig til at arbejde i spændfeltet mellem at skabe kunst og fortællinger, der spejler og reflekterer verden og går tæt på, og samtidig være et moderne felt, som tager vare på både de medvirkende og filmskaberen selv. Er det tid til et opgør med en uautoriseret forventning om, at de personlige omkostninger for filmskabere og medvirkende er et grundvilkår i den kunstneriske skabelsesproces?

Jesper Dalgaard er dokumentarist og står blandt andet bag 'Kandis for Livet', som er den mest sete dokumentar de seneste fem år. Jesper er sideløbende gæstelærer og forsker på Den Danske Filmskole, hvor han for tiden arbejder på et projekt om netop etik og kunst.

Marlene Emilie Lyngstad dimitterer netop nu fra Den Danske Filmskole som instruktør med filmen 'Norwegian Offspring', som i maj vandt hovedprisen i La Cinef-konkurrencen ved årets filmfestival i Cannes. Filmen er fiktion, men tager udgangspunkt i en virkelig person, som instruktøren fandt via hans vlog, hvor han delte antifeministiske holdninger.

Las Dyhrcrone dimitterer også som instruktør, og i sin film 'Fri', som er en hybrid mellem fiktion og dokumentar. I en samtale med Jakob Høgel vil de tre diskutere samspillet mellem filmkunst og etik.

Talken finder sted lørdag den 24. juni kl. 14.30–15.30 i Filmskolens gårdhave og er gratis at deltage i.

Mød

Gårdhaven24 juni 12:30–13:30TalksEtik og kunstnerisk frihed

Pris: GRATIS