Generation

21-25.06 / 2023

Filmskolens talentfilm & afgangsfestival

Blue Jean

Længde
97 min.
Land
Storbritannien
År
2022
Instruktør
Georgia Oakley
Producer
Hélène Sifre
Fotograf
Victor Seguin
Manuskriptforfatter
Georgia Oakley
Klipper
Izabella Curry
Lyd
James Mather
Medvirkende
Rosy McEwen, Kerrie Hayes & Lucy Halliday
Undertekster
Ingen

Vigtigt og smertefuldt smukt, prisvindende britisk kærlighedsdrama om en kvinde, der elsker en anden kvinde og tvinges ud i et dobbeltliv i en diset tid, hvor der drives politisk jagt på homoseksuelle.

Året er 1988 i Storbritannien, og Margaret Thatchers regering er i gang med at vedtage en lov, der stempler alle homoseksuelle som pædofile, og forsøger at overvinde børn og unge til deres ”afvigende” livsstil. I den verden er Jean idrætslærer på en folkeskole i det regnfulde og disede Newcastle, og i øvrigt kærester med en anden kvinde. Den nye lov tvinger Jean til at leve et intenst dobbeltliv, hvor hun efter arbejde takker nej til pints med kollegaerne for i stedet at være en del af det nordengelske queer-natteliv, der lever i det skjulte. Alt går godt. Men da en ny elev kommer ind i Jeans klasse, er hendes hemmelige identitet pludselig i fare for at blive afsløret og bringe både hendes job og forhold i fare.

’Blue Jean’ er et knugende, eksistentielt kærlighedsdrama om at være fanget mellem et samfunds rigide regler og sine utilregnelige følelser. En stadigt højaktuel fortælling om forstokkede forestillingers ødelæggende natur og om, at kærlighed ikke altid er fri for alle – fortalt gennem en imponerende Rosy McEwen i hovedrollen. Og en film, der både var BAFTA-nomineret og vandt People's Choice Award på filmfestivalen i Venedig.

Studiet24 juni 19:30–21:07TalentfilmBlue Jean

Pris: 45 Kr.